DANSK i 1. klasse
SJOVT LÆSEBOGSSYSTEM TIL DANSK I INDSKOLINGEN

Arbejd med læsning og stavning sammen med Kosmo i et eventyrligt univers.

LÆR AT LÆSE MED
KOSMO

Kosmo er et fantasifuldt læsebogssystem, der kombinerer læring med historiefortælling.

ARBEJDSBOG

Elevens ARBEJDSBOG indeholder motiverende og varierede øvelser.

LÆRERBOKS

OMFATTENDE LÆRERBOKs MED HØJTLÆSNINGSBOG, EKSTRAØVELSER, LEKTIONSPLANER SAMT ADGANG TIL ONLINEPORTAL MED KREA- OG BEVÆGELSESAKTIVITETER, LÆS SELV-
TEKSTER MV.

24 FRILÆSNINGSBØGER

Med LÆRERBOKSEN følger en klassebamse og klassebog, der kan være en hyggelig og tryg støtte i elevernes sprogtilegnelse.

KOSMO
Fantasifuldt univers

KOSMO

Lad dine elever træne begyndende læsefærdigheder og skrivning i et fantasifuldt og lærerigt læsebogssystem. Kosmo: Ordkløverens magiske rige indeholder en inspirerende arbejdsbog, flotte animerede videoer, en læsebog med gradvist mere udfordrende læsetekster og uddrag af autentisk børnelitteratur i forskellige genrer samt en onlineportal med et væld af ekstramateriale. Eleverne følger egernet Kosmo på hans eventyr i Ordkløverens magiske rige, hvor de træner deres læsefærdigheder og sprogforståelse gennem varierede tekster og øvelser.

Dansk, INDSKOLINGEN

MERE END BARE EN ARBEJDSBOG

Kosmo er et komplet læsebogssystem, som styrker elevernes afkodning, sprogforståelse og begyndende skrivning i 1. klasse. Systemet indeholder en motiverende arbejdsbog, en læsebog med 52 varierede tekster og seks uddrag af autentisk børnelitteratur, en onlineportal fyldt med kreative aktiviteter, læseforståelsesopgaver, diktater og videoer samt en klassekasse med 24 læs selv-bøger inddelt i tre sværhedsgrader. Læsebogssystemet dækker de faglige mål for 1. klasse og kommer med en lærerguide, der gennem detaljerede lektionsplaner kan vejlede og inspirere til optimal anvendelse af materialet i undervisningen.

LÆSEBOGSSYSTEM

KOSMO: ORDKLØVERENS MAGISKE RIGE

LÆSEBOGSSYSTEM TIL 1. KLASSE

Træning i begyndende læsefærdigheder og skrivning
Læsebog: 52 sjove og varierede tekster, som øger læselysten og introducerer standardlyde, udvalgte afvigelser og konsonantklynger samt seks uddrag af autentisk børnelitteratur
Arbejdsbog: 114 sider med varierede øvelser, der følger progressionen i læsebogen og træner de samme fokusord og -områder, som indgår i læseteksterne
Frilæsningsbøger: 24 læs selv-bøger inddelt i tre forskellige sværhedsgrader, som introducerer eleverne for et bredt udvalg af emner og genrer
Onlineportal: et væld af ekstramateriale med bl.a. videoer, krea-aktiviteter, diktater og læseforståelsesopgaver
Lærerguide: seks uddrag af autentisk børnelitteratur i forskellige genrer med tilhørende refleksionsopgaver og kreative skriveøvelser, en præsentation af redaktionens didaktiske overvejelser samt vejledende lektionsplaner til strukturering og anvendelse af læsebogssystemet

Kosmo: Ordkløverens magiske rige træner eleverne deres afkodningsfærdigheder og sprogforståelse i samspillet mellem læsebogens gradvist mere udfordrende læsetekster og arbejdsbogens varierede øvelser. Fokusområderne i læsebogen og arbejdsbogen er nøje tilpasset de faglige mål for 1. klasse, og undervejs vil eleverne få rig mulighed for at lære at læse og skrive ord og sætninger, der indeholder standardlyde, standardlydsafvigelser og konsonantklynger. Læseteksterne inviterer eleverne ind i et legende og motiverende univers med selvstændige fortællinger, der introducerer eleverne for forskellige genrer; de vil bl.a. møde tekster, der er skrevet som dagbøger, breve, reklamer og sms’er. De sjove og farverige illustrationer understøtter læseforståelsen og gør teksterne mere levende og inddragende for eleverne. Samspillet mellem læsebogen og arbejdsbogen sikrer en målrettet træning, der styrker elevernes sproglige udvikling.

Undervejs i læsebogen introduceres eleverne for uddrag af autentiske tekster af anerkendte forfattere af børnelitteratur. I modsætning til læseteksterne er uddragene beregnet til højtlæsning frem for selvstændig læsning. Arbejdet med autentisk litteratur giver eleverne mulighed for at udvikle deres sprogforståelse og genrekendskab. For eksempel introduceres eleverne til faglitteratur gennem Syv fantastiske dyr af Sebastian Klein, til lyrik med uddrag af Op ned glad ned af Marianne Iben Hansen og til skønlitteratur med uddrag af bl.a. To på ti – Et mysterie med bid i af Thomas Brunstrøm og Sophie Souid. Alle autentiske tekster er nøje udvalgt, da de repræsenterer emner, som klassen kan arbejde videre med gennem lærermaterialets refleksionsøvelser samt kreative skrive- og håndværksopgaver. De seks emner er faglitteratur om dyr samt skønlitteratur om rejser, gaming, kæledyr, skole og følelser. Dette brede udvalg giver eleverne mulighed for både at udvide deres sprogforståelse og fordybe sig i spændende temaer, der vækker deres interesse og nysgerrighed. 

Som en rød tråd gennem hele læsebogssystemet løber historien om egernet Kosmo. I materialet til 1. klasse havner Kosmo ved et uheld i et skjult, magisk rige, og for at vende hjem igen må Kosmo levere et overbevisende rim hos den rimsyge Ordkløver, der er særdeles svær at imponere. Heldigvis får Kosmo hjælp af Rimsmeden, som viser Kosmo rundt i riget og lærer ham om sprogets finurligheder. Eleverne følger fortællingen gennem animerede videoer og skal løbende sammen med Kosmo skrive et rim, som er Ordkløveren værdigt. Historien bygger videre på læsebogssystemet til børnehaveklassen, Kosmo: Jagten på det kosmiske alfabet, men de to læremidler kan sagtens anvendes uafhængigt af hinanden, da hver fortælling er afsluttet. 

Lærerboks

Den fulde oplevelse i 0. KLASSE

Lærerguide
Læsebog
Frilæsningsbøger
Onlineportal

Få det komplette udbytte af Kosmo til 1. klasse. Den samlede pakke indeholder en lærerguide med lektionsplaner samt refleksionsøvelser og kreative skrive- og håndværksopgaver til de autentiske tekster, en arbejdsbog til læreren, en læsebog til læreren samt en klassekasse med 24 læs selv-bøger inddelt i tre sværhedsgrader. Dertil medfølger adgang til onlineportalen, hvor du bl.a. kan finde arbejdsbogen som tavlebog, animerede videoer, “Krea-hjørnet” med masser af kreative og lærerige aktiviteter, læseforståelsesopgaver til læsebogens tekster og diktater i forskellige sværhedsgrader. 

For at få det fulde udbytte af læsebogssystemet Kosmo: Ordkløverens magiske rige (1. klasse) anbefaler vi denne lærerboks.

Ordkløverens magiske rige

TAG MED KOSMO TIL ET SKJULT RIGE UNDER HAVETS OVERFLADE

Bestil læsebogssystemet herunder, eller se et uddrag af hæftet.

KOMMER SNART